8 dage over tid og meget utålmodig

Kontroltid for refluksen

IMG_0358 (1)

Alfred Emil stortrives efter han kom i behandling for refluks, og vi har været spændte på dagen i dag. Nemlig dagen for kontrol på sygehuset.

Kontrol på sygehuset
I dag har vi været til kontrol på sygehuset med Alfred Emil. Vi skulle ind og snakke med lægen omkring hans medicinering og hvordan vi synes han har det. Ud over det var vi også rigtig spændte på at finde ud af om han er vokset. Han havde jo ikke taget på eller var vokset i længden siden han var 8 mdr. Så altså 4 mdr hvor alt bare har stået helt stille.

Medicinering
Vi er selv trappet ud af movicolen, da han begyndte at have rigtig lind aff. Det har haft fin virkning og hans aff er ikke blevet forværret. Han får nu kun movicol en gang i uge ca, frem for hver dag.
Lægen foreslog at vi nu prøver at trappe lige så stille ud af medicinen han får for refluksen. Planen er at vi de næste 14 dage kun giver ham medicin hver anden dag og går det fint så prøver vi helt at fjerne det efter 14 dage. Skulle han begynde at gylpe og blive utilpas igen så går vi bare tilbage til at give ham medicin hver dag. Så er han ikke klar endnu. Det bliver spændende at se hvordan de næste 14 dage kommer til at forløbe.

Alle tallene
I dag blev han vejet til 11,1kg (han har taget ca 1 kg på siden start februar) og med en længde på 79,5cm. (en længde på 74 cm i start februar) Han følger kurven på vægten og er lige omkring gennemsnitsvægten for hans alder, lidt over faktisk. Men vægten har vi aldrig været bekymret for. Blinkende ansigt
Det var hans længde der bekymrede lægen mest sidst, da han lå meget under gennemsnittet, og var faldet to streger på kurven, hvilket tydede på at hans krop brugte kræfter på hans sygdom og ikke på at vokse. Men han er vokset siden sidst, og er faktisk oppe på gennemsnittet for hans alder igen. Super dejligt! Det tyder bare på at det har været det rigtige at medicinere ham. Hans krop har ikke længere skulle bruge kæfter på at holde al maden i sig, men har kunne bruge nogle på at vokse.

Det er så dejligt at kontrollen er overstået og at det hele viste sig at være godt! Nu ser vi frem til forhåbentligt at gøre ham helt medicinfri. Det må den næste tid vise om han er klar til.
Kontrol igen på sygehuset om 3 måneder. 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

8 dage over tid og meget utålmodig