Klyx, badekar, fostervand- BABY!

Følger af refluks

Alfred Emil, 1 år gammel og i stortrivsel.

Alfred Emil, 1 år gammel og i stortrivsel.

Hos mange af de børn som lider af refluks, forværres denne ved eks anden sygdom.
Nogle af dem er bla mellemørebetændelse, bronkitis, hals- og lungebetændelse.
Hos mange børn forværres refluksen ved eks tandfrembrud og anden sygdom.

Hos mange børn med refluks forværres denne ved indtag af mælkeprodukter. Derfor anbefaler de fleste læger at man prøver at fjerne alle mælkeprodukter fra kosten i 14 dage til en måned, for at se om dette har en effekt. Det havde det desværre ikke ved Alfred Emil.

En ting man som forældre til et barn med refluks skal være opmærksom på er overstimulering. Ofte forværre overstimulering refluksen, ligesom stramt tøj også gør det værre. Så løs siddende tøj som ikke strammer om maven er en fordel.
Husk ligeledes d-dråberne! Mangel på D-vitamin kan også forværre refluks.

Igen er det meget individuelt fra barn til barn hvad der påvirker refluksen negativt. Derfor er det altid en god ide at holde øje med om barnets refluks forværres ved indtag af bestemte madvarer. Man må prøve sig frem og prøve at fjerne de madvarer man mistænker, for at se om det har en virkning eller ej. Altså må man prøve udelukkelsesmetoden.
Ligeledes kan stærkt og krydret mad også have en negativ virkning på refluksen, ligesom store mængder mad på en gang. Vi blev anbefalet mange små måltider i løbet af dagen. Specielt så de ikke lige har spist en kæmpe portion mad inden sengetid.
Lad gerne børnene sidde oprejst minimum 30 minutter inden de bliver lægt ned til eks en lur eller leg.

Her hjemme har Alfred Emil også været hårdt ramt!

Tandfrembrud
Alfred Emil har altid været hårdt ramt når han har fået tænder. Han har altid fået feber, tynd mave, og har været rigtig pylret. Vi har gået rundt med ham om natten og i samarbejde med lægen har vi været nødsaget til at give Panodil ret ofte ved tandfrembrud.
Det hjalp selvfølgelig når vi gav det, og han fik endelig ro til at sove.
Til sidst synes vi faktisk selv at det var i overkanten, og vi mente ikke at det kunne passe vi skulle blive ved at give Panodil gang på gang. Så vi stoppede, og valgte at vi måtte klare den uden. Vi måtte bide i det sure æble, og tage nætterne som de kom.

Efter Alfred Emil har fået konstateret refluks, og er kommet i medicinsk behandling har vi mærket en stor forskel ved bla tandfrembrud.
Han har lige fået 3 kindtænder på en gang! Og gæt engang!
Vi har ikke givet Panodil en eneste gang, og vi har virkelig ikke kunnet mærke på ham at han har været plaget af det. Han har sovet som han plejer og salvet lige så meget som han plejer. Haha. Han har dog ikke villet spise på meget som han plejer, i en lille uges tid, men det er det hele! Og så er det jo godt at han har lidt at tage af, og at man kan supplere kosten med en ekstra flaske modermælkserstatning.

Bronkitis
Han var ikke særlig gammel da han første gang fik konstateret bronkitis. Jeg mener han var omkring 3-4 mdr, så det var længe før vi fik konstateret diagnosen Refluks.
Han fik behandling med medicin i en maske, som vi skulle bruge i en måneds tid.

Alfred Emil har altid haft en meget hæs stemme, har hostet meget, og haft en mærkelig vejrtrækning. (Igen typisk tegn på refluks).
Som 10 mdr fik han igen dommen bronkitis efter længere tids sygdom. Maskebehandling endnu engang.
Han har haft lungebetændelse et par gange siden.

I februar 2016, kort efter vi fik konstateret at han har refluks, fik han efter et rutinetjek ved lægen igen konstateret bronkitis.
Lægen mente nu helt bestemt at det er kronisk bronkitis, som han vokser fra med alderen.
Dermed fik vi besked på at bruge hans bronkitis medicin dagligt.
Det har vi gjort en måneds tid, men han virker ikke længere besværet. Så vi har valgt kun at bruge masken ved behov. Eks ved længerevarende hosteanfald, eller ved hoste og uro om natten. Så får han lige lov at trække vejret i masken i 5-10 sek., så falder han til ro igen. Så det er faktisk mest om aftenen og natten at der kan opstå behov.

Mellemørebetændelse
Kort efter han fik konstateret bronkitis første gang, gik jeg af egen intuition til lægen for at få tjekket hans øre. Dette gjorde jeg fordi vores datter led meget af mellemørebetændelse. Man kunne ikke mærke noget på hende andet end om natten. Hun var ekstrem urolig, græd og var bare utrøstelig.
Så da Alfred Emil gennem længere tid havde opført sig lignende, gik jeg til lægen med ham. Vi var magtesløse, ingen nattesøvn og en ulykkelig dreng.

Ganske rigtigt havde han mellemørebetændelse. Han kom i behandling med antibiotika i 10 dage og det synede godt en uges tid. Så startede det forfra igen.
Her efter fik vi gentagne gange konstateret mellemørebetændelse, og blev til sidst henvist til at få lagt dræn. Da det langt om længe skete havde det en god virkning.
Men kort tid efter begyndte han igen at være utrolig urolig om natten.
Vi blev ved at gå til lægen, for at finde ud af hvad der var galt. For det var ikke længere ørene som drillede, men der var uden tvivl noget som irriterede ham.

Vi gik til forskellige kontroller på sygehuset som nævnt i mit tidligere indlæg om refluks.

Efter Alfred Emil er kommet i behandling for refluks
I februar 2016 fik vi endelig konstateret refluks og kom i medicinsk behandling.
Siden da har Alfred Emil dog alligevel haft mellemørebetændelse to gange (med 14 dages mellemrum), men denne gang skyldtes det en influenza bakterie, som derfor skulle behandles med antibiotika. Han har fortsat bronkitis, men vi giver ham nu ikke medicin dagligt. Vi giver ham kun ved behov, da vi ikke synes han er plaget af det på samme måde mere. Derfor ser vi ingen grund til at give en masse medicin som han umiddelbart ikke har brug for.

Vi er faktisk også trappet ud af den dagligt movicol, som han har fået dagligt i 2 måneder. Han har altid lidt meget af hård mave, og movicolen har haft en fantastisk effekt. Men vi synes den sidste måneds tid, at han har haft meget tynd mave. Så vi har prøvet at skære ned på movicolen, og nogle dage glemte vi at give den, men hans afføring var fin alligevel.

Så nu har han ikke fået movicol i 14 dage, og vi oplever ingen forværring. Så noget kunne tyde på at hans tarme arbejder fint igen.

I starten af maj skal vi til kontrol på sygehuset med hans refluks. Jeg er spændt på hvad lægen siger. Hvad han siger til at vi kan undvære movicolen, og jeg er spændt på om han skal fortsætte med refluks medicinen eller om vi skal forsøge at trappe ud af den, for at se hvordan han reagerer.

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Klyx, badekar, fostervand- BABY!